Mellem drivakslerne optræder der små vinkelforskelle under driften. For at kompensere for dette, sidder der mellem gearkassen og drivakslen, hhv på køretøjer med kardanaksler mellem gearkassen og kardanaksel / differentialen, en kardanskive/hardyskive, som er fremstillet af gummi med indlejrede stålbøsninger.

Denne hardyskive, der opkaldt efter dens engelske opfinder John Leslie Hardy, blev patenteret i 1938, bliver også kaldet for ledskiven. Den optager små vinkelforskelle og flugtningsfejl mellem akslerne, som skal forbindes, og dæmper gennem det elastiske gummi også stød under kraftoverførslen. Sådanne stød eller ryk opstår ofte ved gearskift, når der accelereres, og når man bakker.

Hardyskiver med stofindlæg eller i ren gummiudførelse, anvendes kun når vinkelforskellene er ganske små. Ved større forskydninger af flugten ville temperaturen indeni hardyskiven stige for meget, pga. af det store bøjningsarbejde, og skiverne ville blive ødelagt.

Gennem bøjningerne og den naturlige ældelse af gummiet/elastomerne, slår især de forreste hardyskiver ud og det fører så til en alvorlig mangel ved den næste TÜV hovedinspektion. Disse defekter skal altså rettes inden inspektionen.

En helt slidt hardyskive kan høres, når man f eks. kører uden last, ved ca 80km/t langs en væg. Man kan så hører en høj, metallisk ringen.

Iøvrigt - en anden lille hardyskive er placeret mellem styringsakslen og styrehuset, men den bliver ikke belastet særlig meget og slides heller ikke.

Hardyskiven kan fås som et komplet sæt med de tilhørende skruer, hhv kun som hardyskiven alene. Når man køber, skal man ubetinget være opmærksom på at de dertil hørende skruer passer.

Til udskiftning af hardyskiven er et lift ubetinget nødvendigt.